Bloggen /Nem rengøring: Få her 8 geniale rengøringstips

Nem rengøring: Få her 8 geniale rengøringstips

Du kan sandsynligvis nikke genkendende til, at det kan være svært at finde tid og energi til rengøring i hverdagen. Samtidig vil du sikkert gerne have, at der er rent og pænt omkring dig. Rengøringen (eller manglen på samme) kan nemt føre til frustration og dårlig samvittighed. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Her får du nemlig otte smarte rengøringstips, der gør det nemmere at holde huset eller lejligheden skinnende ren. Derudover giver vi dig en gennemgang af nogle af de rengøringsprodukter og -værktøjer, du bør have ved hånden for at kunne udføre en effektiv rengøring.

blog-image

Happy Helpers 8 tips til rengøring – nemt og hurtigt

Nu kan vi ikke trække den længere; vi skal i gang med de otte tips til rengøring, vi har lovet dig.

Vores otte smarte rengøringstips:

  1. Brug bagepulver til rengøring af ovnen
  2. Benyt en pimpsten til grundig rengøring af toiletkummen
  3. Opvarm stearin for at fjerne det
  4. Brug lagereddike til rengøring af opvaskemaskinen
  5. Rengør bageplader og ovnriste med brun sæbe
  6. Fjern støv bag radiatoren med en hårtørrer
  7. Slip af med brune rande på vaske og badekar med citron og salt
  8. Fjern kalk i brusenichen med eddike og opvaskemiddel.

Bonustip: Lad en af vores Happy Helpers hjælpe dig med rengøringen i hjemmet. Det er nemt, hurtigt og billigere, end du tror. Book en Happy Helper nær dig her.

Brug bagepulver til rengøring af ovnen

Du kan bruge både bagepulver og natron til rengøring af mange forskellige ting – herunder ovnen. Bland cirka et par deciliter natron eller bagepulver med et par spiseskefulde vand, og smør blandingen ud i hele ovnrummet. Lad blandingen sidde natten over, og vask derefter nemt det opløste snavs af med varmt vand. Har du ikke tid til at vente et halvt døgn på, at din ovn bliver ren, eller trænger den blot til en overfladisk tur? Så kan du overveje en hurtigere rengøring med bagepulver. Her skal du kombinere eddike og bagepulver for at se magien opstå. Hæld eddike på ovnens indre flader, og drys herefter bagepulver ud i ovnen. Lad det sidde i cirka fem minutter, og tør det herefter af med en klud for at fjerne det opløste snavs.

Benyt en pimpsten til nem rengøring af toiletkummen

Et husmoderråd går på, at du skal satse på rengøring med eddike, når toiletkummen trænger til en ekstragrundig tur. Vi vil imidlertid anbefale, at du bruger en pimpsten, som nemt kan fjerne genstridigt snavs i toilettet. Til en hurtig rengøring af toilettet bruger du naturligvis blot toiletrens og toiletbørsten.

Opvarm stearin for at fjerne det

Har du fået stearin på bordet, skal denne varmes op, inden du kan fjerne den. Benyt en hårtørrer til at opvarme stearinen i et par sekunder. Fjern herefter den bløde stearin med et betalingskort – ganske nemt.

Brug lagereddike til rengøring af opvaskemaskinen

Du kan bruge eddike til rengøring af alverdens forskellige ting i hjemmet. Blandt andet kan du give din opvaskemaskine en grundig tur ved hjælp af ganske almindelig lagereddike. Placer et glas med eddike på den øverste hylde i opvaskeren, og start den ellers tomme maskine – uden brug af opvasketabs. Efter at have kørt et almindeligt vaskeprogram er opvaskemaskinen ren igen.

Rengør bageplader og ovnriste med brun sæbe

Du kan nemt gøre dine bageplader og ovnriste rene ved hjælp af brun sæbe. Smør dem blot ind i den brune sæbe, og læg dem i en plastpose natten over. Dagen efter kan du skrubbe dem helt rene med en stål- eller skuresvamp.

Fjern støv bag radiatoren med en hårtørrer

Der samler sig typisk en del støv bag radiatorerne i hjemmet. Har du ikke en støvfjerner, du kan gøre brug af, kan du slippe af med støvet ved hjælp af en hårtørrer. Stik den ned i toppen af radiatoren for at puste støvet ned. Man kan ikke komme uden om, at støvet bliver hvirvlet rundt og lander mange forskellige steder i rummet med denne metode. Når støvet er væk fra radiatoren, kan det imidlertid nemt støvsuges op på almindelig vis.

Slip af med brune rande på vaske og badekar med citron og salt

Er der brune rande omkring armaturet ved din vask eller dit badekar? Så er salt og citron løsningen. Skær en citron over i halve, og fjern kernerne. Drys herefter overfladen med salt, og brug denne til at skrubbe de brune rande væk med. Tilføj løbende mere salt efterhånden, som randene forsvinder.

Fjern kalk i brusenichen med eddike og opvaskemiddel

Det sidste i rækken af tips til rengøring handler om kalk. Det er næsten umuligt helt at slippe for kalkaflejringer i bruseren. Derfor er det indimellem nødvendigt at fjerne kalk, og til dette formål kan du endnu en gang få glæde af almindelig eddike. Bland to dele opvaskemiddel med én del eddike. Skyl hele bruseområdet med vand, og påfør herefter eddikeblandingen. Lad den sidde i en halv times tid, og skyl herefter eddike og opvaskemiddel af med vand. Tør nu fliserne af med en tør klud, og så er de rene og pæne igen.   Kom hjem til et funklende rent hjem: Book en Happy Helper nær dig, og få mere tid og overskud til andre ting i din travle hverdag.

Tip: Disse rengøringsmidler og -remedier skal du have i dit hjem

Der er en række rengøringsmidler, som enhver bør have i hjemmet. Derudover er der nogle, der er rare at have, men som du måske godt kan leve uden. Vi har inddelt dem i need to have og nice to have. Derudover har vi lavet en liste med de vigtigste rengøringsartikler. Ajax er et af de mest udbredte mærker inden for rengøringsmidler og står bag alverdens forskellige former for rengøringsartikler. Der findes imidlertid også mange andre brands på markedet, så vælg blot det, der passer bedst til dit temperament. Vil du for eksempel gerne have miljøvenlige rengøringsmidler, er der i dag også gode muligheder for at finde sådanne. Det er altså ikke et must at købe lige præcis Ajax, det er blot ét af de mange gode mærker, der er at vælge imellem. Need to have:

  • Universalrengøringsmiddel – for eksempel fra Ajax
  • Toiletrens
  • Skurecreme
  • Opvaskemiddel
  • Brun sæbe
  • (Eddike og bagepulver/natron)

Nice to have:

  • Grundrens
  • Soda til rengøring
  • Klorin
  • Kalkfjerner
  • Glasrens

Rengøringsartikler, enhver bør have:

  • Fiberklude til rengøring
  • Spejl-/glasklude
  • Støvsuger
  • Gulvmoppe
  • Toiletbørste
  • Pimpsten til toilettet
  • Rengøringssvampe

Der er naturligvis mange andre rengøringsmidler og -værktøjer, der kan være rare at have, men med disse i hjemmet er du godt på vej. Du kan komme utroligt langt med bagepulver, universalrengøringsmiddel, brun sæbe, eddike og opvaskemiddel ved hånden. Har du samtidig en god bunke fiberklude til rengøringen samt en rengøringssvamp og en støvsuger, er du klar til at gå i gang.  

Disse rengøringsmidler skal du for alt i verden undgå

Der er rigtig mange gode bud på, hvordan man gør bedst rent i sit hjem. Der findes utallige forskellige husmoderråd derude samt tips og tricks fra privatpersoner, der har haft gode erfaringer med dette, og hint. Dog er der nogle populære rengøringsmidler, du faktisk bør undgå i din rengøring. Det er en udbredt misforståelse, at rengøring med salmiakspiritus er en god idé. Salmiakspiritus er nemlig giftigt, og bruger du det for eksempel til at rengøre din ovn med, risikerer du således, at der kommer giftigt salmiakspiritus i din mad. Derudover risikerer du at ødelægge ovnen. Hold dig derfor fra dette kradse middel. Klorin er et andet eksempel på et populært rengøringsmiddel, du bør undgå. Dét skyldes, at klorin indeholder klor, som er giftigt for vandlevende organismer, hvorfor det er problematisk at få klorin ud i spildevandet. I denne forbindelse skal det nævnes, at klor til rengøring selvfølgelig også er et no go. Klor til rengøring har været udbredt i forbindelse med mere dybdegående rengøring, men uanset hvor galt det står til, bør du holde dig fra klor i alle former.

Få mere tid ved at hyre rengøringshjælp

De fleste kan godt lide, at deres hjem er rent og pænt. Samtidig oplever mange mennesker, at tiden til rengøring og andre huslige pligter er knap – selv ved hjælp af alverdens gode tips til rengøringen. Derfor er der i dag en del, der vælger at hyre en form for rengøringshjælp. Vælger du at gå med denne løsning, kan du helt selv bestemme, hvor ofte din rengøringshjælp skal komme, samt hvilken type rengøring i hjemmet du vil have klaret. Du kan vælge at få én til at komme og gøre rent flere gange om ugen, eller du kan gå med en løsning, hvor du får gjort rent hver anden uge, men selv klarer den daglige og mere overfladiske rengøring. Det er helt op til dig, hvad der giver mening i dit specifikke tilfælde.

FAQ: Generelt om rengøring – hvordan, hvorfor og hvor ofte?

Vi afklarer her et par af de mest stillede spørgsmål angående rengøring.

Hvordan gør man rent?

Der er mange måder at gøre rent på. Den rette metode afhænger af, hvad du gør rent; der er naturligt nok forskel på, om du gør dine gulvtæpper eller dit toilet rent. Rengøring går imidlertid grundlæggende ud på at fjerne støv og bakterier. Inden du går i gang med en rengøringsopgave, kan du altså passende spørge dig selv, hvad formålet med netop dén opgave er. På den måde kan du langt hen ad vejen selv regne ud, om du udfører opgaven rigtigt. Når du benytter rengøringsmidler, er det vigtigt, at du følger vejledningerne på disse. Bruger du for meget sæbe, kan der skabes en fedtet hinde på overflader, og denne tiltrækker og fastholder bakterier. Bruger du omvendt for lidt sæbe, gør den ikke dét, den skal. Brug derfor altid den helt rette mængde rengøringsmiddel.

Hvorfor skal man gøre rent?

Du skal gøre rent for at holde bakterier ude af dit hjem. Gør du ikke rent, kan du blive smittet med eller udvikle diverse sygdomme. Når du færdes ude i den store vide verden, kan du ikke undgå at trække diverse former for bakterier ind i dit hjem. I forbindelse med eksempelvis udbruddet af ny coronavirus er vi endnu en gang blevet mindet om, at rengøring er essentiel i kampen mod sygdom, og skal du holde dig sund og rask, er rengøring derfor også vejen frem.

Hvor ofte skal man gøre rent?

Du bør i den ene eller anden udstrækning gøre rent hver eneste dag. Det gælder naturligvis kun de mest basale rengøringsopgaver såsom at tørre bordplader af og lufte ud. Mange andre rengøringsopgaver kan du nøjes med at klare ugentligt, månedligt eller ligefrem halvårligt. Hvor ofte du skal gøre rent, afhænger af, hvilken type rengøring der er tale om. Samtidig er der stor forskel på, hvor ofte det er nødvendigt at gøre rent i forskellige husholdninger, afhængigt af blandt andet, hvordan I har indrettet jer, og om der er børn eller kæledyr i hjemmet. Det vigtigste er, at rum som køkken og bad er rene og bakteriefrie, og at kontaktflader bliver gjort rent dagligt. Stuen og soveværelset kræver knap så megen daglig rengøring; her gælder det mestendels om at holde støv væk, og det er således typisk tilstrækkeligt at gøre rent i disse rum en gang om ugen.

Hvor tit skal man gøre rent?

Du skal gøre lidt rent hver eneste dag. For eksempel er det vigtigt, at overflader bliver rengjort dagligt, hvis du skal holde bakterier væk. I forhold til at holde bakterier og vira væk er det væsentligste, at køkkenet og badeværelset rengøres løbende. Derudover skal du være opmærksom på alle former for kontaktflader, særligt når der er smitte i omløb. Begrebet ”kontaktflader” dækker over alle de flader, du/I rører dagligt eller jævnligt. Det er altså eksempelvis sådan noget som dørhåndtag, håndtag på skuffer og skabe samt diverse kontakter. Hvor tit du skal gøre rent, afhænger af mange forskellige faktorer, og der er således ikke ét præcist svar på spørgsmålet. Den optimale rengøring afhænger blandt andet af husets indretning og natur samt af din eller jeres livsstil. Uanset hvordan du bor, bør du prioritere en hurtig rengøring hver eneste dag, så du generelt holder et godt hygiejneniveau i dit hjem. På den måde skaber du et godt og sundt indeklima. Følger du vores gode råd her i artiklen, bliver selv den dybdegående rengøring nemmere, så hovedrengøringen også klares i en fart.   Vi håber, du kunne bruge vores otte rengøringstips – held og lykke med dit rengøringsprojekt!  

happyhelper.dk