Bloggen /Happy Helpers guide til rengøring af toilet: Sådan kommer du af med sorte striber og kalkaflejringer

Happy Helpers guide til rengøring af toilet: Sådan kommer du af med sorte striber og kalkaflejringer

Cola, bagepulver eller opvasketabs? Toilettet er noget, vi alle skal bruge fra tid til anden. Derfor er det også en af de ting i hjemmet, som oftest skal gøres rent. Happy Helper elsker at gøre rent og også at hjælpe med rengøringen med tips og tricks, så vi bringer dig her vores guide til en let rengøring af toilettet. Først gennemgår vi den “traditionelle” rengøring og derefter nogle hacks til hvordan du kan komme nogle af de mere genstridige sager til livs.

blog-image

Det skal du bruge:

  1. Kummebørste
  2. Toiletrens
  3. Ajax eller anden universalrengøring
  4. En klud
  5. En spand
  6. Varmt vand

Dette kan du bruge:

  1. Cola
  2. Bagepulver
  3. Opvasketabs
  4. Citroneddike
  5. Engangsopvaskesvamp
  6. Opvaskemiddel

 

Rengøring kan være noget af det mest befriende i livet, men sommetider kan det være svært at nå det hele. Derfor står vi, i Happy Helper klar til at give dig en befriende følelse når du kommer hjem. Du kan booke en Happy Helper her.

Happy Helpers tricks til en nem rengøring af toilettet:

  1. Almindelig rengøring af toilettet
    1. Brug toiletrens i kummen
    2. Fyld spand med varmt vand og universalmiddel
    3. Tør flader af
    4. Skrub kummen igen og skyl ud
  2. Rengøring af kumme med cola
    1. Fyld kumme med cola
    2. Lad colaen virke
    3. Skrub kummen og skyl ud
    4. Kommentar til brug af cola
  3. Rengøring af toilet med bagepulver
    1. Bland bagepulver med en smule vand og opvaskemiddel
    2. Skrub flader med en svamp og skyl ud
  4. Rengøring af kumme med opvasketabs
    1. Læg opvasketabben i kummen og lad den virke
    2. Skrub kummen og skyl ud
  5. Rengøring af kumme med citroneddike
    1. Bland citroneddike og vand i en spand
    2. Fór kummen med toiletpapir
    3. Hæld blandingen i toilettet og lad eddiken virke
    4. Skyl ud og skrub kummen

Almindelig rengøring af toilettet

Dette er fremgangsmetoden, vi anbefaler, at du primært bruger, da den er den mindst skadelige for miljøet. Derudover er det også den mest simple og billigste.

Brug toiletrens i kummen

Før du går i gang med selve rengøringen af toilettet, anbefaler vi, at du bruger toiletrens i kummen. Dette er for, at toiletrensen kan nå at virke mens du gør resten af toilettet rent. Når du skal putte toiletrens i kummen, skal du tage hætten af tuben og putte hovedet op under kanten af toilettet, eller bare op i slutningen af kummen, hvis der ikke er en kant. Derefter trykker du let på tuben mens du kører hele vejen rundt om kummen. Brug toiletbørsten til at skrubbe det værste af og lad derefter midlet sidde.

Fyld spand med varmt vand og rengøringsmiddel

Tag en lille/mellemstor spand og fyld den halvt op med varmt vand. Det er vigtigt, at det er varmt, fordi du ellers ikke kan være sikker på, at alle bakterier er døde. Du skal herefter putte en “lille” hætte universalrengøringsmiddel i spanden og så fylde lidt mere vand i. Det skal ikke skumme; blot blandes grundigt.

Tør flader af

Når du skal tørre toilettets flader af, er det vigtigt, at du starter med de mindst beskidte flader. Det vil sige dem, hvor der er mindst risiko for, at der er kommet e-coli bakterier på. Som hovedregel skal du altså starte “udefra” og bevæge dig indad.

Skrub kummen igen og skyl ud

Når du har taget alle overfladerne på toilettet, får du chancen for virkelig at komme af med det brune skidt i kummen. Her kommer du virkelig langt med knofedt med børsten. Kom hele kummen rundt og skyl derefter ud. Hvis knofedt ikke er nok, skal du være velkommen til at forsøge dig med en af vores andre fremgangsmetoder nedenfor. Ellers er du også altid velkommen til at booke en Happy Helper.

Rengøring af kumme med cola

Cola har en lav pH-værdi og er dermed surt og således en fin kalkfjerner. Det er dog dyrt, at købe cola som rengøringsmiddel, men det vil fungere fint, hvis du har noget billigt stående og skal af med nogle genstridige kalkrender.

Fyld kummen med cola

Hæld colaen i kummen, så det dækker hele vejen op. Dette kræver normalt cirka halvanden liter, men brug så meget der skal til.

Lad colaen virke

Lad colaen være i toiletkummen. Den skal normalt være der i op til en time. Her nedbryder den kalk og de sorte render, som sommetider opstår hvis okkeret i vandet sætter sig i kalkbelægningerne.

Skrub kummen og skyl ud

Uden at plaske cola ud på badeværelsesgulvet, skal du herefter skrubbe kummen så du kan fjerne snavs og kalk fra kummen. Skyl herefter ud og giv eventuelt kummen en ekstra omgang med børsten.

Kommentar til brug af cola

Selvom cola kan være en effektiv kalkfjerner, er der dog også nogle ting, du skal være opmærksom på. Cola er ikke tyktflydende, som eksempelvis wc rens er. Derfor kræver det meget cola for at dække hele kummen. Derudover, kan det også øge bakterievækst, da sukkeret i colaen er perfekt næring til bakterier. Derfor anbefaler vi, at du kun bruger cola hvis du står i en nødssituation og bare skal have kalkrenderne væk.

Rengøring af toilet med bagepulver

Da bagepulver er en alkalin, kan det være effektivt til at desinficere toilettet for bakteriekolonier. Det er dog ikke en syre, så det kan ikke bruges til at fjerne kalkaflejringer og lignende. Derfor er det en god idé at bruge det i samspil med en syreagent; dette kan både være wc rens eller citronsyre.

Bland bagepulver med vand og opvaskemiddel

Bland 1,5 deciliter bagepulver med en smule vand og opvaskemiddel, så du får en tyk pasta.

Skrub flader med en svamp og skyl ud

Brug en svamp til at skrubbe toilettets overflader. Følg samme princip som tidligere med at bevæge dig udefra og indad på toilettet. Til sidst kan du tage toppen af kummen også. Herefter smider du svampen til vask eller i skraldespanden. Skyl ud.

Rengøring af kumme med opvasketabs

Opvasketabs er effektive rengøringsmidler. De fjerner kalk og skidt. De er dog designet til at fungere i en opvaskemaskine med vand, der bliver spulet rundt. Derfor er de kun effektive der hvor der er vand. Du kan altså kun bruge dem i bunden af toilettet, under vandspejlet.

Læg opvasketabben i kummen og lad den virke

Opvasketabben skal bare lægges ned i toilettet og virke natten over.

Skrub kummen og skyl ud

Kummen skal igen skrubbes grundigt og herefter skal du skylle ud. Du skal dog, som sagt, være opmærksom på, at du ikke kan komme af med snavs længere oppe ad kummens kant med denne metode.

Rengøring af kumme med citroneddike

Citroneddike er syre med en lav pH-værdi. Den er derfor god til at fjerne ekstra genstridige kalkaflejringer i toiletkummen. Den skal dog blandes op med vand, da den ellers vil være for sur. Det er en lugtfri kalkfjerner, hvilket selvfølgelig er et stort plus.

Bland citronedikke og vand i en spand

Bland en del citroneddike med 9 dele varmt vand i en spand. Du skal ikke blande for meget, da det kun lige skal være nok til at dække siderne af toilettet.

Fór kummen med toiletpapir

Læg et dobbeltlag af toiletpapir rundt i kummen af toilettet. Du skal fore hele kummen tæt, så citroneddikeblandingen ikke bare løber ned ad kummen.

Hæld blandingen i toilettet og lad eddiken virke

Hæld langsomt blandingen ned i kummen, så du dækker alt toiletpapiret. Herefter skal du lade eddiken virke i mindst en time. Det skulle gerne fjerne eller løsne alle kalkaflejringer og sorte striber.

Skyl ud og skrub kummen

Skyl ud, så toiletpapiret forsvinder helt. Herefter skal du skrubbe kummen, så alt det kalk, du lige har løsnet bliver fjernet helt og aldeles. Der burde ikke være meget tilbage, men det er fedt at gøre det ordentligt, når nu du er i gang.

 

Hvis du trænger til en grundig rengøring af toilettet og badeværelset, men ikke kan overskue det midt i corona og tidens stress og jag, kan du booke en Happy Helper.

Oftest stillede spørgsmål om rengøring af toilet

Vi vil herunder kort svare på de oftest stillede spørgsmål om toiletrengøring

Hvordan rengøres toilet?

Som beskrevet ovenfor, så gælder det om at komme godt rundt og tænke på hvor de fleste bakterier opholder sig. Start udefra og bevæg dig indad. Altså tænk først brættet, så sædet og til sidst selve toilettet. Du skal selvfølgelig også sørge for at komme rundt på yderkanten af toilettet.

Hvordan fjerner man det brune i toilettet?

Det brune er højest sandsynligt afføring som har fået lov til at “gro sig fast”. Det kræver, at du skrubber længe og godt med toiletrens. Hvis det ikke virker, så kan du i nødstilfælde bruge klorin til at blege det. Klorin desinficerer og bleger, så det skulle gerne få det hele væk.

Hvordan fjerner man sorte rander i toilettet?

De sorte rander kommer af okkeroplejringer i kalkranderne. Du skal altså først fjerne kalket og derefter skrubbe med toiletbørsten. Så forsvinder de.

happyhelper.dk