+330.000 rengøringer

Find Rengøringshjælp

Find rengøring, modtag bud og få opgaven udført

Det er gratis og tager 2 minutter.

Hvad koster rengøring?

Rengøring koster i gennemsnit mellem 1.000 og 1.200 kr. Prisen på rengøring kan variere meget efter hvor omfattende den skal være, størrelsen på hjemmet der skal rengøres og hvor lang tid rengøringen tager.



Rengøring prisberegner

Beregn den anslåede pris for generel rengøring baseret på din boligs størrelse. Grundlæggende rengøringstid er 2 timer, med en ekstra time for hver 50m² over 50m².

Denne guide gennemgår alle former for priser på rengøring, og er kun vejledende. Priserne herunder er ikke endelige priser.

Her er nogle gennemsnitlige priser på rengøring, der dog varierer afhængig af hvilken service, du vælger:

  • Gennemsnitlig pris per besøg: 1.100 – 1.300 kr.
  • Prisinterval per besøg: 600 – 1.300 kr.
  • Timelønsinterval: 145 – 560 kr.

Hvor meget koster rengøring pr. time?

Den gennemsnitlige timepris for rengøring hos forskellige firmaer varierer mellem 210 og 230 kr., afhængigt af forskellige faktorer, såsom rengøringens omfang og antallet af rengøringsfolk involveret i opgaven.

Hvor meget koster rengøring pr. m2?

Rengøringsomkostninger varierer i nogle tilfælde baseret på kvadratmeter og antal rum, i stedet for per time. Her er en oversigt over forskellige firmaers typiske priser på rengøringer af hjem, baseret på deres størrelse:

Hjemmets størrelse (kvadratmeter)

Almindelig rengøring (kr.)

Dybderengøring (kr.)

100 kvm700 – 1.400 kr840 – 1.750 kr
150 kvm1.050 – 2.100 kr1.260 – 2.625 kr
200 kvm1.400 – 2.800 kr1.680 – 3.500 kr
250 kvm1.750 – 3.500 kr2.100 – 4.375 kr
300 kvm2.100 – 4.200 kr2.520 – 5.250 kr

Hvad koster rengøring af et hus?

Huse er oftest dyrere at rengøre end lejligheder, da de tit er større og har flere rum.

En standard rengøringen af et hus koster gennemsnitligt 1.500 – 1.600 kr. 

  • Højeste pris: 2.700 – 2.800 kr. eller mere
  • Laveste pris: 400 – 420 kr.

Prisen bliver tit udregnet baseret på husets størrelse, f.eks. om man har et lille hus eller et stort hus i flere etager.

  • Lille hus (op til 100 m²): 700 – 1.400 kr. per gang.
  • Stort hus i flere etager (over 200 m²): 1.400 – 3.500 kr. per gang.

Hvad koster rengøring af et privat hjem?

Prisen for rengøring af et privat hjem kan variere afhængigt af flere faktorer, herunder hjemmets størrelse, den ønskede rengøringsfrekvens og specifikke rengøringskrav. Her er en oversigt over, hvad der kan påvirke omkostningerne og nogle typiske priseksempler:

  1. Størrelse på hjemmet:
    • Antal kvadratmeter og antal rum spiller en stor rolle i prissætningen.
    • Mindre lejligheder koster typisk mindre end større huse.
  2. Rengøringsfrekvens:
    • Engangsydelser kan være dyrere pr. gang sammenlignet med faste aftaler.
  3. Specifikke rengøringskrav:
    • Dybere rengøringsopgaver som ovnrengøring eller tæpperens kan koste ekstra.
  4. Geografisk placering:
    • Priserne kan variere afhængigt af, hvor du bor. Større byer har ofte højere priser end mindre byer eller landdistrikter.

Hvad koster en rengøring af en lejlighed?

Når man søger efter rengøring af en lejlighed, kan man regne med at prisen varierer alt efter antal kvadratmeter, rum og timepris på rengøringshjælpen. Det vil dog ofte være billigere at få rengjort en lejlighed end et hus, fordi lejligheden er mindre.

En rengøring af en lille lejlighed kan koste mellem:

  • 600 – 900 kr., afhængigt af hvilket firma eller hvilken rengøringsassistent, du vælger.

Hvad koster rengøring af et sommerhus?

Når du overvejer at få dit sommerhus rengjort, er det vigtigt at kende de forskellige priser og hvad rengøringen inkluderer. Her får du et overblik over forskellige ydelser som inspiration:

  • Rengøring af møbler: Alle møbler bliver tørret af og rengjort for støv.
  • Støvsugning af gulve: Hele huset bliver støvsuget grundigt for at fjerne snavs og støv.
  • Vask af gulve med egnet produkt til gulvtype: Alle gulve bliver vasket med de rigtige produkter for at beskytte og rense effektivt.
  • Rengøring af sanitet: Toiletter, håndvaske og badeværelser bliver rengjort og desinficeret.
  • Rengøring af køkken (inklusive hårde hvidevarer og udstyr): Køkkenet bliver rengjort, inklusive ovn, køleskab og andre apparater.

Priserne varierer afhængig af størrelsen på sommerhuset. Her er en oversigt over de gældende priser:

1. Standardpriser:

  • For arealer op til 79 m²: 590 – 690 kr.
  • For arealer mellem 80 – 129 m²: 696 – 796 kr.
  • For arealer over 130 m²: 865 – 965 kr.

Det er vigtigt at bemærke, at priserne er vejledende og kan ændres. Rengøringen er især velegnet til slutrengøring af sommerhuset eller en airbnb bolig efter ferien, hvilket sikrer, at huset er i perfekt stand til næste gang, det skal bruges.

Hvad koster rengøring ved fraflytning?

Når du planlægger at flytte fra dit hjem, er det vigtigt at budgettere for en grundig flytterengøring. Den gennemsnitlige pris for rengøringer ved fraflytning ligger på omkring 2.500 kr., med et prisinterval fra 850 kr. til 3.000 kr. Den laveste pris kan være helt ned til 770 kr., mens den højeste kan nå op på 4.500 kr. Det afhænger af, hvilket firma du vælger, hvor mange der skal ud til flytterengøringen og hvor meget du har klaret på forhånd selv. Prisen for slutrengøring varierer efter hjemmets størrelse. Jo større hjemmet er, desto højere bliver rengøringsomkostningerne.

Dette er typisk inkluderet i en grundlæggende flytterengøring:

  • Oprydning
  • Støvsugning og gulvvask
  • Afstøvning
  • Rengøring og aftørring af overflader.

Er du bekymret for ekstra omkostninger ved flytterengøringen kan du overveje følgende i dit budget:

  • Tæpperens: 850 kr. – 1.700 kr.
  • Rengøring af køleskab, ovn og skabe: 70 kr. – 280 kr.
  • Affaldsfjernelse: 420 kr. – 2.600 kr.
  • Garagerengøring: 490 kr. – 1.400 kr.

Hvor meget koster en ugentlig rengøring?

Her er et par eksempler på hvad privat rengøring kan koste ugentligt og månedligt: 

  • En ugentlig rengøring af et 60 kvm hjem på 3 timer per gang koster 600 kr. Om måneden koster dette 2.400 kr.
  • En ugentlig rengøring af en bolig på 120 kvadratmeter på 4 timer koster 800 kr., hvilket svarer til 3.200 kr. om måneden.

Denne pris er kun vejledende. Prisen på en ugentlig rengøring varierer alt efter din geografiske placering og antal timer, som din rengøringsassistent skal udføre rengøringen på.

Hvor meget koster rengøring hos Happy Helper?

Når du får udført rengøring med Happy Helper, afhænger prisen af din helpers timesats, vores gebyrer og meget andet. Helpere på platformen sætter selv deres timesats alt efter deres niveau af erfaring, og du kan selv vælge, hvilket niveau du har brug for. Din pris vil derefter afhænge af, hvor lang tid din helper skal bruge på at gøre rent hos dig.

Kan det betale sig at få hjælp til rengøring?

Ja, det kan absolut betale sig at få hjælp til rengøring. Hos Happy Helper finder du pålidelig og professionel rengøringshjælp, der giver dig mere tid i hverdagen. På denne måde sparer du tid og kræfter på rengøring i dit eget hjem.

Når du får privat rengøringshjælp, kan du i mange tilfælde få tilskud gennem Skat. Servicefradraget er en ordning, der gør det billigere for dig at ansætte en privat rengøringshjælp. Når du betaler for rengøringen, kan du nemlig trække en del af beløbet fra i skat. I 2024 kan man få fradrag for op til 11.900 DKK per person per år for serviceydelser som rengøring. I 2025 er beløbet på 12.400. Beløbet ændres fra år til år, så det er en god idé at tjekke de nyeste regler på Skat.dk.

Servicefradragets værdi er cirka 26% i 2024. Hvis du har betalt 1.000 kr. for en serviceydelse, kan du derfor spare omkring 260 kr. i skat i 2024.

Servicefradraget gælder for rengøring af:

  • Vask og aftørring af overflader
  • Rengøring af toilettet og badet
  • Støvsugning, gulvvask og rensning af f.eks. gardiner og persienner.
Skrevet af