Ergonomisk rengøring: Gør rent uden at belaste kroppen

Hvordan skaber man et godt og ergonomisk arbejdsmiljø?

Et godt arbejdsmiljø og god ergonomi er vigtigt for at undgå skader og i stedet sikre, at rengøringsopgaver kan udføres effektivt og uden fysisk overbelastning. Ergonomisk tilpasset rengøring handler om at minimere belastningen på kroppen ved at anvende korrekte teknikker, det rette udstyr og gode arbejdsstillinger. Dette forbedrer ikke blot effektiviteten, men reducerer også risikoen for arbejdsskader, muskelspændinger og overbelastning på lang sigt.

Hvad skal jeg være opmærksom på, inden jeg begynder rengøringen?

  • Brug de store muskelgrupper: Ved at holde arbejdet tæt på kroppen og bruge store muskelgrupper i ben, ryg og arme, kan du mindske risikoen for overbelastning af de mindre muskelgrupper.
  • Undgå strakte arme og tunge løft: For at sikre en skånsom rengøring, bør du undgå at arbejde foroverbøjet eller med strakte arme og holde tunge løft over skulderhøjde.
  • Arbejd i roligt tempo: Undgå hurtige bevægelser og ryk, da de øger risikoen for fejl og skader. Skift opgaver i løbet af rengøringen for at undgå belastning af samme kropsdel i længere tid.

 

Effektive og ergonomiske rengøringsbevægelser

  • Strit med numsen: Ved rengøring i lav højde, som f.eks. toiletkummer, er det bedst at holde ryggen oprejst, stritte med numsen og undgå for meget pres på knæene. Denne arbejdsstilling mindsker risikoen for smerter i hofter og knæ.
  • Skøjteprinsesse-position: Ved at svinge det ene ben bagud og bøje i det andet skaber du en modvægt til overkroppen, hvilket skåner rygmusklerne og giver en bedre balance til diverse rengøringsopgaver.
  • Skift arm under rengøring: Brug både højre og venstre hånd skiftevis for at fordele belastningen og undgå vridninger i kroppen. Dette skaber et mere ergonomisk arbejdsmiljø og sikrer, at du ikke belaster én side mere end den anden.
  • Dans med moppen: Brug benene til at skabe bevægelser i 8-taller med moppen og skift vægt fra ben til ben. Hold armene tæt på kroppen og rengør i et roligt tempo for at undgå muskeltræthed.
  • Pausegymnastik: Udfør strækøvelser, der styrker muskler og led inden rengøringen. Dette reducerer risikoen for smerter og overbelastning og forbedrer kropsholdningen og arbejdsevnen.

Hvad skal jeg prioritere under rengøringen?

 

Justering af rengøringsskaftet for optimal ergonomi

For at skabe et ergonomisk arbejdsmiljø bør rengøringsskaftet justeres, så det når op til hagen, når du står oprejst. Denne højde gør det muligt at arbejde i en oprejst position, hvilket mindsker belastningen på ryg og skuldre og på den måde forebygger skader. Justér skaftet afhængigt af arbejdsopgaven, f.eks. skal skaftet være længere, når du gør rent under møbler.

 

Skab en effektiv arbejdsbane

For at undgå unødvendige gentagelser og overbelastning, bør rengøringensvandet spredes i en lang bane over området, du skal rengøre f.eks. under gulvvaskning. Dette sikrer en jævn dækning og sparer tid, samtidig med at hele området rengøres mere grundigt og med minimal belastning.

 

Opnå korrekt arbejdsstilling

Ved at holde støvkosten, moppen eller støvsugeren tæt på kroppen, rette fødderne og næsen i samme retning og lade redskabet udføre arbejdet, mindsker du unødvendige muskelspændinger. Undgå at spænde i musklerne, men lad i stedet redskabet gøre arbejdet, hvilket reducerer risikoen for arbejdsskader.

 

Vælg den rette mængde rengøringsmiddel og vand

For at opretholde en god ergonomi skal der anvendes en passende mængde vand og rengøringsmiddel. For meget vand gør spanden tung og sværere at håndtere, hvilket kan føre til muskelspændinger. Brug derfor kun den nødvendige mængde, som gør det lettere at opsamle snavs og mindske kroppens belastning.

 

Tag regelmæssige pauser for at undgå overbelastning

Regelmæssige pauser er en vigtig del af et sundt arbejdsmiljø og reducerer risikoen for overbelastning og arbejdsskader. Korte pauser gør det muligt at vurdere arbejdsstillinger og teknikker, hvilket kan forbedre effektiviteten og forebygge muskeltræthed.

 

Hvilket rengøringsudstyr gør rengøringen mere ergonomisk? 

  • Moppegarn af mikrofiber: Moppegarner lavet af mikrofiber er ideelle til ergonomisk rengøring, da de sparer vand og mindsker vægten, så der løftes mindre under arbejdet.
  • Mikrofiberklude: Mikrofiberklude gør det nemt at afstøve og rengøre uden at belaste håndleddet. Kludene foldes, så de har flere sider, hvilket gør det unødvendigt at vride og skåner på denne måde håndleddene.
  • Knæpuder: Knæpuder er ideelle til rengøring i gulvhøjde, da de aflaster knæene og giver mulighed for at afveksle arbejdsstillingerne, hvilket mindsker risikoen for smerter og skader.

FAQ - ofte stillede spørgsmål

  • Overvej at vælge ergonomisk designet rengøringsudstyr med lavere vægt og justérbart skaft. Få hjælp af andre, og gør rengøringen til en sjov aktivitet.

  • Undgå vridning af rygsøjlen, løft over skulderhøjde uden støtte og unødig bøjning i håndleddet. Disse bevægelser kan føre til skader, især ved gentagelse eller hvis man har skavanker i disse kropsdele i forvejen.

  • Selv under tidspres er det vigtigt at undgå hurtige, rykkende bevægelser. Arbejd med jævne bevægelser, fokusér på den ergonomiske teknik, og lad udstyret tage belastningen for dig i stedet for kroppen.

Skrevet af

Relaterede artikler