Dan Turèll udgav i 1984 digtet “Hyldest til Hverdagen”. Her skrev han om hans kærlighed til almindelige hverdagsagtige gøremål som at hente mælk og cigaretter ved kiosken, brygge kaffe om morgenen og læse dagens avis. Dan Turèll levede dog et lidt anderledes liv end de fleste af os dødelige. Han var digter og kunne derfor planlægge sin hverdag som han ville. De fleste af os kæmper lidt mere med at få hverdagen til at hænge sammen oven i job, at hente børn, handle ind, lave mad og få gjort rent inden gæsterne kommer. Happy Helper giver dig her en række tips til at få en følelse af ægte overskud i hverdagen.
Vores 7 gode råd til en overskudsagtig hverdag:
Sørg for at rengøringen ikke tynger dig
Hold et let og overskueligt skema for de ting, du skal nå
Se på dit mentale overskud som du gør på dit budget
Brug internettet til at hjælpe dig
Hav en fast søvnrytme
Vær selektiv med hvad du gør
Bevæg dig
1. Sørg for at rengøringen ikke tynger dig
Dan Turèll skriver om at den daglige opvask egentlig ikke er så slem endda. I sig selv er dette også helt sandt. Der kan være en stor glæde i at holde køkkenet og huset rent. Det kan dog opleves som et stort forbrug af energi at skulle til at svinge støvsugeren når man kommer hjem fra en lang dag på kontoret. Derfor anbefaler vi, at du finder en måde at få rengøringen klaret uden selv at skulle i gang. Det frigiver tid og dermed overskud. Du kan eventuelt investere i en robotstøvsuger.
2. Hold et let og overskueligt skema for de ting, du skal nå
Hvis du kan skabe et indre billede for hvilke opgaver der skal klares fra dag til dag, kan du frigive en masse energi, du normalt bruger på at gå og prøve at komme i tanker om hvad du mangler at gøre inden du henter ungerne fra børnehaven. En konstant “indkøbsliste” i inderlommen eller på din smartphone kan hjælpe dig langt på vej. I hvert fald til at starte med. Når du har fulgt den i nogen tid begynder du slet ikke at tænke på at skulle tjekke den. Det vil være her, du begynder at få følelsen af at overskuddet breder sig som et varmt tæppe.
3. Se på dit mentale overskud som du gør på dit budget
Ligesom det er tilfældet med et budget, så skal der helst være et overskud på dit mentale energi-niveau. For at have mere overskud i hverdagen, er det vigtigt, at du sørger for, at der er flere positive end negative poster på dit overskudsbudget. I praksis betyder dette, at der, kvalitativt se, skal være en større tilførsel af ting, der gør dig glad og føler dig godt tilpas, end ting, som trækker dig ned og gør dig træt. Det kunne være ting som at læse en bog, træne, eller gå en tur med hele familien. Prøv derfor at frigive tid til at gøre sådanne ting i din hverdag, ved siden af de daglige gøremål, som du ikke kan komme udenom.
4. Brug onlineløsninger til at lette en travl hverdag
Vi lever i en anden tid end Dan Turèll gjorde. Det betyder, at vi har gode muligheder for at klare mange af de rituelle gerninger, han nævnte i sit digt. Der er mange løsninger til online indkøb af hverdagsvarer, blomster og tøj. Derudover kan du kan få hjælp til at klare rengøringen i hverdagen. På den måde kan du trække nogle af de ting fra i dit budget, som står som negative poster, og dermed øge dit mentale overskud.
5. Hav en fast søvnrytme
Søvn er prisen for at have en hjerne. I en travl hverdag, kan opretholdelsen af en fast søvnrytme være noget af det allerbedste du kan gøre for både dit fysiske og mentale helbred. Derfor er søvnrytmen en lavthængende frugt hvis du vil forbedre dit mentale overskud. Nogle gode råd her kunne være, at slukke eller bare lægge telefonen væk tyve minutter før sengetid, ikke drikke kaffe om aftenen og ikke spise noget efter klokken 21. Alle disse ting holder gang i dit system og vil gøre det sværere for dig at falde til ro uden tanker, der kører, når du har lagt dig ned under dynen.
6. Vær selektiv
Prøv at gennemgå dine planlagte aktiviteter i din fritid de kommende uger. Lidt i tråd med idéen om overskudsbudgettet eller Marie Kondo, så skal du så se på de forskellige aftaler du har og se hvilke af dem, du glæder dig til og hvilke du egentlig hellere ville være foruden. På den måde kan du få en idé om hvad der giver dig en følelse af at føje til dit mentale overskud og på den anden side, hvad der trækker fra det.
7. Bevæg dig
Motion gør dig glad. Det frigiver dopamin, som giver dig lykkefølelsen og nedsætter stresshormonet kortisol i hjernen. Derfor er det at dyrke motion en utrolig vigtig komponent i vejen mod mere mentalt overskud. Det kan være alt fra styrketræning i fitnesscenteret til løbetræning i det fri eller fodbold. Det vigtigste er, at du får noget sved på panden og brænder noget krudt af. Prøv at lave nogle aftaler med dig selv. Sørg for, at hvis du har sagt, at du tager ud og træne i morgen – så gør du det. Du vil hurtigt opleve, at motion også er et godt frikvarter fra en ellers travl hverdag.
Kan man få hjælp til at klare rengøringen i hverdagen?
Som beskrevet ovenfor, kan onlineløsninger være en stor hjælp til at frigøre noget energi og dermed øge overskuddet i hverdagen. En af de simpleste metoder til at frigøre den tid og energi er at booke rengøring online. Her kan du bruge Happy Helper, som dækker det meste af landet med dygtige rengøringsfolk, som elsker, at gøre rent.