Rengøring du kan klare inden sengetid

Når det bliver aften, og du endelig skal til at finde ro, kan det virke fristende at springe rengøringen over. Men vidste du, at en kort rengøring inden sengetid ikke kun giver dig et pænt hjem – det kan også forbedre din søvn, reducere stress og gøre næste dag meget lettere? Læs vores guide og bliv klogere på, hvilken slags rengøring du nemt kan klare inden sengetid.

Hvilke rengøringsopgaver kan jeg klare inden sengetid? 

Herunder er en liste over små, men effektive opgaver, du kan klare på under 15 minutters rengøring inden sengetiden. Sådan gør du hurtigt rent, inden du sover: 

 

Tøm opvaskemaskinen og ryd op i køkkenet

En af de vigtigste ting, du kan gøre, er at få opvasken væk. Du behøver ikke skrubbe hele køkkenet, bare få tallerkener i maskinen og bordet tørret af:

  • Skyl tallerkener og bestik med det samme. 
  • Kør en kort vask, hvis maskinen er fuld.
  • Vask hurtigt det vigtigste op i hånden, hvis du ikke har op opvaskemaskine.
  • Brug en mikrofiberklud og lidt opvaskemiddel til bordplader og komfur.  

 

Tør flader af i stuen

Fjern støv og smuds fra sofabordet, fjernbetjeningen og andre overflader. Det tager 2 minutter: 

  • Brug en støvklud eller vådserviet. 
  • Har du tid, så ryst tæppet eller bank puderne. 

 

Læg ting på plads og ryd op

Rod stresser hjernen, så brug 5 minutter på at lægge tøj, sko og ting på plads:

  • Brug en vasketøjskurv til løse genstande. 
  • Læg fjernbetjening, telefon, oplader og nøgler på deres faste plads. 

 

Tøm skraldespanden

En fyldt skraldespand lugter og skaber dårlig stemning. Tøm den inden sengetid:

  • Bind posen sammen. 
  • Stil den klar til udsmidning næste morgen. 

 

Gør badeværelset klar 

Du behøver ikke gøre hovedrent, bare sørg for at håndvasken er tør og håndklædet hænger pænt:

  • Skyl vasken efter tandbørstning.
  • Tør spejlet af for tandpastasprøjt. 
  • Hæng håndklædet op. 

 

Luft ud inden sengetid

Udover at du gør rent for at sove bedre, er udluftning også en vigtig del for søvnen. Gør det til en vane at åbne vinduet i 5-10 minutter, inden du går i seng:

  • Åbn vinduet helt op.
  • Luk døren til rummet, hvis du ikke vil have kulde i hele huset. 
  • Husk at slukke for eventuelle varmeapparater imens.

Hvorfor er det en god idé at gøre rent inden sengetid? 

Der er flere gode grunde til at gøre rent, inden du går i seng:

  • Du vågner op til et rent og indbydende hjem. 
  • Du undgår stress om morgenen. 
  • Din hjerne slapper bedre af i ryddelige omgivelser. 
  • Du undgår blåt lys fra skærme inden sengetid ved at være fysisk i stedet. 
  • Det giver dig en følelse af produktivitet og kontrol efter en lang dag.

Nyttige tips til rengøring inden sengetid

  1. Brug en 10-minutters regel: Sæt et ur til 10 minutter og ryd op, så hurtigt du kan. Gør det til en leg og se, hvor meget du kan nå. 
  2. Hav et fast system: Følg samme rækkefølge hver aften, f.eks. køkken, stue, badeværelse. Det gør det nemmere at huske og hurtigere at udføre. 
  3. Sluk skærmen: Skift telefon og TV ud med fysisk aktivitet med rengøring inden sengetid. Det er en smart måde at undgå blåt lys, som forstyrrer melatoninproduktionen og søvnen. 
  4. Lav en playlist: En hyggelig aften-playlist med afslappende musik kan gøre aftenrengøringen til et lille ritual i stedet for en sur pligt. 

Med disse tips, kan du nemt og hurtigt gøre rent for at sove bedre, samtidigt med at få et renere og ryddeligt hjem.

Kan jeg hyre rengøringshjælp til privatrengøring? 

Ja, hvis du ikke har tid eller gerne vil undgå at gøre rent selv, så kan du finde hjælp til rengøring af dit hjem via Happy Helper. Hos os kan du finde diverse services inden for rengøringshjælp, og vores freelancehjælpere er klar til at gøre rent for dig. Du skal blot oprette en booking på vores platform og fortælle hvor, hvornår og hvor længe rengøringen skal foregå - så klarer vores helpers resten. Nemt og hurtigt. 

 

FAQ - ofte stillede spørgsmål

  • Nej, men den kan minimere behovet. En kort rengøring inden sengetid holder hjemmet i god grundform og forebygger opbygning af snavs og rod. Den ugentlige hovedrengøring bør stadig laves, men det bliver meget lettere, når du vedligeholder dagligt.

  • Det afhænger af dit behov og hvor meget aktivitet, der er i hjemmet, men en kort rengøring inden sengetid hver aften kan spare dig for store rengøringsdage i weekenden. Bare 10-15 minutter dagligt er nok til at holde overflader rene og skabe ro i hjemmet.

  • Start småt. Du behøver ikke gøre hele huset rent – bare rydde lidt op og tage lidt opvask kan gøre en stor forskel. Prøv også udluftning og 10-minutters reglen som nævnt ovenfor.

Skrevet af

Relaterede artikler