Sådan rengør du porcelæn

At vedligeholde porcelæn kræver lidt ekstra omhu, især når det kommer til antikke eller dekorerede stykker. Med den rette pleje kan porcelænet ikke kun se strålende ud, men også holde sig i mange år. Læs denne guide for at fjerne pletter, skjolder og kalk, og lær samtidig hvordan du bedst forebygger skader og slitage.

Hvordan fjerner man skjolder fra væske på porcelæn? 

Skjolder fra te, kaffe og andet væske kan hurtigt gøre porcelænet kedeligt og plettet. Heldigvis er det nemt at rense med en naturlig blanding af citron og salt, der både opløser skjoldene og bevarer porcelænets glans.

 

Opskrift på renseopløsning

  • Saft fra 1 citron
  • 1 spsk salt.

Saltet virker som en mild skrub, der skånsomt fjerner de mest genstridige pletter uden at beskadige overfladen, samtidig med, at citronen er den syrerige base, der er med til at gnubbe salten ind i pletten.

 

Trin-for-trin-guide

  1. Dyp en klud i opløsningen og gnid forsigtigt på skjoldene.
  2. Brug lette, cirkulære bevægelser for at løsne pletterne uden at ridse overfladen.
  3. Skyl porcelænet i lunt vand for at fjerne rester af citronsyre og salt.
  4. Tør porcelænet med en blød klud for at undgå vandmærker og striber.

Denne metode er skånsom og effektiv, og er særligt velegnet til porcelæn med mere følsomme overflader som f.eks. musselmalet porcelæn.

 

Hvordan fjerner man pletter?

Brune pletter kan være ekstra vanskelige at få bugt med, da de ofte skyldes dybtliggende aflejringer. En opløsning af eddike og salt kan trænge dybt ind og opløse pletterne.

 

Opskrift på renseopløsning til brune pletter

  • 3 spsk eddike
  • 3 spsk salt.

Eddiken virker som en naturlig syre, der nedbryder organiske aflejringer og fedt, og salten er med til at gnubbe rense-opløsningen ind i porcelænet for at nå helt ind til pletten.

 

Trin-for-trin-guide

  1. Dyp en ren klud i blandingen og gnid den forsigtigt på de brune pletter.
  2. Vær opmærksom på, at du ikke gnider for hårdt, da det kan ridse porcelænet.
  3. Skyl grundigt med lunt vand for at fjerne rester af eddiken.
  4. Tør porcelænet med en blød klud for at genskabe glansen.

Bemærk: Hvis pletterne ikke forsvinder, kan det være pletter der er brændte, som er permanente og ikke kan fjernes ved almindelig rengøring.

 

Hvordan forebygger man skjolder og pletter?

Forebyggelse er ofte det bedste middel til at undgå skader på porcelæn. Små ændringer i opvaskerutinerne kan hjælpe dig med at holde porcelænet smukt og skinnende.

 

Skyl straks efter brug:

  • Skyl porcelænet med lunt vand straks efter brug for at forhindre pletter og skjolder fra te og kaffe, og lad det ikke tørre ind før det fjernes.

Undgå ridser i opvaskemaskinen:

  • Sørg for, at der er god afstand mellem tallerkenerne i opvaskemaskinen for at undgå ridser.
  • Alternativt kan du placere en stor og en lille tallerken skiftevis for at minimere kontakt.

Vask antikt porcelæn i hånden:

  • Antikt porcelæn og porcelæn med farvede dekorationer eller guldkant bør altid vaskes i hånden.
  • Mange detaljer kan slide hurtigt i en opvaskemaskine, og antikt porcelæn uden fuld glasur bør undgås i maskinen for at undgå skader.

Hvordan rengør man sin porcelænsvask på daglig basis?

Keramiske porcelænsvaske har en naturlig glat overflade, der gør dem nemme at holde rene. Med daglig pleje kan du forhindre snavs og kalk i at samle sig.

 

Brug af opvaskemiddel

  1. Påfør en lille mængde almindeligt opvaskemiddel på den bløde side af en fugtig svamp.
  2. Rengør vasken med blide, cirkulære bevægelser for at løsne snavs uden at ridse overfladen.
  3. Skyl vasken grundigt og tør efter med en mikrofiberklud for at undgå kalkpletter efter indtørret vand.

 

Valg af rengøringsmidler

Anvend kun rengøringsmidler, der er specielt udviklet til keramiske materialer for at undgå skade. Der er behov for specielle rengøringsmidler, da et normalt rengøringsmiddel ikke nødvendigvis kan fjerne pletter ordentligt, eller værre, kan ødelægge porcelænet yderligere.

 

Fjernelse af kalkaflejringer

Kalkaflejringer kan danne sig hurtigt i porcelænsvaske, især hvis du bor i et område med hårdt vand. Kalken kan dog fjernes med eddike eller et specialprodukt.

 

Metode til fjernelse af kalk

  1. Spray specialproduktet eller brug eddike og citronsyre-opløsningen på overfladen.
  2. Lad midlet virke i nogle minutter for at opløse kalken.
  3. Tør derefter af med en fugtig klud, og tør vasken med en mikrofiberklud for at opnå en pletfri overflade.

 

Fjernelse af genstridige misfarvninger i porcelænsvaske

Misfarvninger og mørke aflejringer kan forekomme ved haner og sæbedispensere, især hvis der står vand i længere tid.

Nødvendige materialer:

  • ½ citron
  • Groft salt
  • Eddike
  • Glasrens
  • Skuresvamp
  • Poleringsklud.

Metode til fjernelse af misfarvninger:

  1. Påfør groft salt på misfarvningen, og gnid det ind med citronens overskårne side.
  2. Skyl efter med vand og tør grundigt med et viskestykke.
  3. For ekstra glans, puds armaturet med glasrens og en poleringsklud.

 

Kan jeg få hjælp til at gøre porcelæn rent?

Porcelæn er et sart materiale, som kan få genstridige pletter, men det kræver den rette tilgang for at blive renset ordentligt også. Hos Happy Helper finder du rengøringsassistenter, der har erfaring med at rengøre porcelæn uden at efterlade ridser eller beskadige overfladen. De kan hjælpe med at få dit porcelæn til at skinne, hvad enten det drejer sig om en smuk tallerken, et smykkeskrin eller en fin vase. Ved hjælp af de rette teknikker og produkter kan dit porcelæn blive som nyt.

 

Sådan rengør du din BLANCO køkkenvask i keramisk porcelæn

FAQ - ofte stillede spørgsmål

  • Det er bedst at bruge lunkent, blødt vand til skylning, da hårdt vand kan efterlade kalkaflejringer, som kan være svære at fjerne senere.

  • Det frarådes at bruge opvaskemidler med blegemiddel på porcelæn, da det kan beskadige glasuren og over tid gøre overfladen mat.

  • Metalredskaber kan ridse porcelæn, især antikke stykker eller dekorerede tallerkener. Brug i stedet bløde svampe og klude.

  • Opbevar porcelænsstykker med filt eller stof mellem hver del for at undgå ridser. Stabling kan være risikabelt for tyndere porcelæn, da vægten kan blive for stor for de nederste dele.

  • Porcelæn med guld- eller sølvdekoration bør ikke rengøres med eddike, da syren kan påvirke metaldetaljerne og forårsage slitage over tid.

Skrevet af